Forside
Velkommen
Til mit univers af lyd, rummelighed og nærvær. Tak fordi du har fundet vej til min side. Jeg ved, at du ikke læser dette ved et tilfælde. Du er helt sikkert havnet her, fordi du ønsker mere ro, balance og flow i dit liv - fysisk såvel som mentalt. Måske har du også et ønske om, at give slip på nogen af dine begrænsende overbevisninger og bekymrende tanker. Det er præcis, hvad jeg ønsker og kan tilbyde at hjælpe dig med.
Har du ubalance i krop og sind?
Er du stresset?
Er du træt, energiforladt og uoplagt?
Har du spændinger i kroppen?
Jeg arbejder ud fra en holistisk tilgang, hvor jeg ser på det hele menneske - krop, sind og ånd. Jeg tilbyder hjælp og støtte til din krop med klangmassage, sindet via hjertevejledende mentor samtaler og ånden igennem klangmeditationer. Der er mange forskellige redskaber og værktøjer, som kan anvendes i arbejdet med at skabe balance på de tre planer. Det vigtigste er, at du mærker efter, hvad der følges rigtigt og hvad der taler til dig.
Jeg glæder mig til at byde dig inden for i min skønne lille klinik på Tåsinge og lade klangene fra mine vidunderlige klangskåle forføre, indhylle og omslutte dig. Som bølger der bruser og masserer både din krop og dit sind. Så du kan give slip på hverdagens stress og jag, lade tiden gå i stå og tankerne bliver flygtige og ubekymrede. Alt går i et med hinanden og du mærker, at du er forbundet med verden omkring dig.
Her er ingen krav eller opgaver du skal løse. Intet du skal præstere, intet du skal give eller foregive. Du skal blot være, tage imod og give dig hen. Lade lyden fra klangskålene bære og holde dig - heale og genskabe balancen i dit indre og ydre.
Fra hjertet og i kærlighed,
Annalina

Stressen forsvandt langsomt ud af kroppen………
Lina kan det med klang. Og det var på alle måder en fantastisk dejlig oplevelse at være på Linas briks. Jeg blev helt rolig og afslappet. Min stress forsvandt langsomt ud af kroppen og en dyb afslapning indfandt sig. Det er magi.
Lina er det skønneste menneske – hjertevarm og empatisk. Lyttende og ærlig.
Har du brug for at mærke din krop. Slappe af. Komme ud af hovedet blive groundet og få flow så kan jeg virkelig anbefale et besøg på Linas briks – det er sååå meget en gave til dig selv.
Følte mig 20 kg lettere, stærk og helt fri i kroppen…..
Jeg var træt og småstresset den dag jeg skulle have klangmassage og forventede egentlig bare en smuk og behagelig oplevelse, det var det bestemt også hele vejen igennem, men det blev hurtigt langt, langt mere end det. I starten var det bare behageligt, men da så der kom skåle på fødderne startede der en stille bølge i kroppen og jeg følte det, efter kort tid, som at flyde i et hav af lyd og vibrationer så jeg registrerede ikke længere rigtigt hvor skålene blev anbragt.
En helt fantastisk følelse af ubegrænset frihed fyldte min krop og mit sind. Skåle i hænderne gav en følelse af at de åbnede og blev større. Bagefter følte sig mig 20 kg lettere, stærk og helt fri i kroppen, samt med en solid jordforbindelse.
Der er gået 5 dage og det er stadig det samme, jeg har så meget energi og stadig solidt plantet på jorden, føler en indre ro og trods mange, både ventede og uventede, opgaver er jeg ikke det mindste stresset. Min ryg er rank og jeg føler at energien flyder frit i kroppen, det kan især mærkes på det spirituelle område. Dette her vil jeg helt sikkert gøre igen og jeg har fortalt det vidt og bredt, til alle der gad høre på mig, hvor fantastisk det var og anbefalet dem at prøve det.
Tusind, tusind tak Jeg er meget imponeret over dette og mere glad end jeg kan sige.
Bedre kontakt med min krop……
Det har været et rigtig dejligt forløb med 3 ganges behandling med god professionel håndtering som har hjulpet mig meget. Det var et familiemedlem, der anbefalede mig at prøve klangmassage, og det var første gang jeg hørte om det.
Jeg havde før behandlingerne både søvnproblemer og mange nakkespændinger, hvilket begge dele er blevet bedre efter et par behandlinger. Selve processen er super afslappende og rar. Jeg blev hurtigt ført ned i en meditationslignende tilstand, og mistede sandsynligvis et par minutter her og der. Det første jeg lagde mærke til under den allerførste behandling, var måden vibrationerne, fra de anslåede skåle, spredte sig fra kontaktpunkt og videre ud i kroppen. I starten nåede de ikke så langt, men efterhånden kom de længere ud i kroppen. Hvilket må være kroppens øgede modtagelighed for vibrationerne, som blev bibeholdt ved efterfølgende behandlinger.
Jeg har efter behandlingerne været bedre i stand til at mærke efter hvordan jeg har det, dvs. jeg er kommet i bedre kontakt med min krop. Jeg vil med glæde anbefale klangmassage til familie og venner, særligt hvis de går og er meget stressede.
Ro og fornemmelse af helhed…..
Før min behandling hos Lina , følte jeg at jeg havde brug for balance og grounding. Jeg havde været ude for en del voldsomme og oprivende ting og begivenheder i mit personlige liv med mange omvæltninger.
Jeg fortalte Lina flere forskellige oplevelser og ting fra mit liv. Lina er en opmærksom , empatisk lytter og person, som jeg følte mig helt på bølgelængde med. Skålenes klang gav en ro og fornemmelse af helhed og oplevelsen var meget kropslig, idet vibrationerne åbenbart kunne finde et sted, som jeg har bøvlet med i længere tid . Et sted i tarmene, hvor jeg ligesom snørede sammen i pressede situationer.
Jeg kunne mærke og høre, at det arbejdede der. Efter en dejlig beroligende behandling oplevede jeg senere, at spændingen efter lidt mavekneb pludselig slap og efter toilet besøg, var spændingen stort set væk og har været meget aftagende i den efterfælgende periode.
Veltilpas – såvel fysisk som mentalt…..
I mødet med Lina fra Grundklang følte mig straks i trygge hænder.
Det indledende interview foregik med stor forståelse og empati. Herefter fik jeg en grundig beskrivelse af, hvad klangmassage er – og hvad der skulle ske under selve klangmassagen. Lina har en professionel tilgang og man er ikke i tvivl om, at hun er veluddannet, fagligt velfunderet og erfaren indenfor området.
Det var min første klangmassage, så jeg var lidt usikker på, hvad jeg kunne forvente. Jeg havde et håb om, at det kunne mindske mine smerter og anspændthed i ryg og lænd. Under klangmassagen faldt jeg lidt hen en kort stund og blev, da jeg kom til mig selv igen, overrasket over at opdage, at der var sket en forandring i min krop, mens jeg havde blundet. Smerterne var stort set væk og jeg havde en følelse af at kroppen var afslappet og en dejlig fornemmelse af lethed, som faktisk holdt sig i flere dage.
En meget specielt og givende oplevelse. Det er længe siden, jeg har følt mig så veltilpas – såvel fysisk som mentalt. Mine forventninger blev indfriet til fulde og mere til. Det er ikke sidste gang, jeg har været der.
Jeg kan varmt anbefale klangmassage hos Grundklang – Lina kan noget ud over det sædvanlige.