Så & lad spire – men husk at gøde
Jeg har sået mange frø men langt fra alle er spiret. Gud ske tak og lov for det.
For lidt over et år siden købte jeg en pilea plante (nogen kender den måske også som tallerkenplante eller kinesisk pengetræ). Hun har været gavmild som I kan se på billedet. Lige nu har hun det ikke så godt selv. Hun har tabt en del blade og nogle blade er gule, ja næsten gennemsigtige. Hun er mit spejlbillede - jeg har også brugt mig selv rigtig meget, faktisk alt for meget de sidste mange år. Jeg føler mig også slidt og udsultet. Også fyldt med skyld og skam over at jeg (igen) har glemt at passe på mig selv. Forskellen fra tidligere er heldigvis at jeg nu har rygsækken fyldt med værktøjer og erfaringer af, hvordan jeg får samlet mig selv op igen. For ligesom jeg i dag har givet mine pilea planter gødning, ny jord og taget børnene/stiklingerne fra - lige sådan må jeg nu tage hånd om mig selv.
Et for et tager jeg mine gamle og velkendte værktøjer frem fra den gang jeg blev slået helt ud af kurs pga. stress. Jeg har ret godt fat i det psykiske og mentale - mit sind er fint i balance, men min krop lider og ånd er gået i dvale. Så med masser af (selv)kærlighed og blidhed ærer jeg mig selv med bl.a. restorativ yoga og at skrive “morgen sider”.
Jeg skriver når jeg kan for der er sjældent ro og tid til det om morgenen, men jeg skriver 3 sider hver dag ud i en køre - tømmer hovedet og sindet med det der måtte komme. Måske jeg deler noget af det med dig, når tid er. At dele her med dig er også en del af processen i at finde vejen hjem til mig selv (igen) så af hjertet tak for at du følger og læser med.