Livsrefleksioner

Mod

Det kræver mod at følge sine drømme.

Det kræver mod at gøre det, som du aldrig før har gjort.

Det kræver mod at træde endnu et skridt frem, selv om du ikke kan se vejen - for den er jo endnu ikke lagt.

Det kan føles som at træde ud i intetheden og se døden i øjnene. Som at stå på kanten af en bro, hvor du selv skal lægge det næste og det næste bræt imens du går. Alt imens dukker den ene udfordring efter den anden op. Du får lyst til af stoppe op og vende om, men noget trækker dig alligevel videre. En indre gnist, lys, energi, vilje, kærlighed....

Undervejs på din rejse støder du på frygt, som skjuler sig, er forklædt på alle mulige måder og i alle mulige forklædninger. Jeg har ikke tid, jeg har ikke råd, jeg er ikke god nok, jeg mangler noget, jeg har ikke evnen, jeg kan ikke gøre det alene osv. osv.

Hver gang du får øje på, at det “bare” er en ny udgave af din gamle ven frygt, får du muligheden for at skrælle endnu et lag væk og heale dig selv. Lige nu bokser jeg med frygten for at blive latterliggjort. Åh bare at skrive ordet i dette opslag vækker stærke følelser i mig. At blive latterliggjort for den jeg er eller det jeg gør ved at følge min drøm gør at jeg holder igen og tøver.

For nogen vil det kræve mod at blotte sig og skrive om sin frygt, som jeg gør i dette opslag. Men for mig er det healing - den største af slagsen der findes, når vi deler med andre i tillid og uden af dømme.

Så tak for at læse med, det hjælper mig med at heale, så jeg tør at tage det næste skridt på rejsen mod at gøre drømme til virkelighed, på livets rejse fra frygt til kærlighed.