Livsrefleksioner

Spire

Sidste sommer såede jeg dild i min have men stort set ingen af frøene spirede. I dag står der fire store og flotte dildplanter midt i min køkkenhave.

Jeg elsker at naturen viser os vej... Husker os på, at de frø vi sår og det vi sætter os for ikke nødvendigvis får liv, spirer eller bliver til noget, når vi tror, håber, ønsker eller forventer det. Det kommer når tiden er rigtig, når du er klar, når du mindst af alt venter det og når omgivelserne og betingelserne er ideelle.

Giv tid, giv ro, giv næring, giv lys, giv kærlighed.... Og alle frø du planter og sår får liv.

Fuldstændig ligesom dine tanker, dine handlinger, dine følelser eller hvad du måtte sende ud.

Liv er energi.

Du er energi.

Alt er energi og forbundet.

Naturen ved det - men ser du det?