Det har været super hårdt, at vi som familie igennem de sidste 2 år gentagne gange er blevet ramt af forskellige sygdomme. Vi har forsøgt at stå sammen, men det slider hårdt på alle i familien. Det har især været hårdt for mig med både en syg søn og mand på samme tid. Tanken om at skulle starte på arbejde igen om kun 2 måneder virker nærmest uoverskuelige lige nu. Benjamins reflux (læs evt. mere det her: http://www.kolikmor.dk/refluks/) er heldigvis p.t. næsten i ro takket være den medicinske behandling og at han langsomt forhåbentlig er ved at vokse fra det. Men en tanke har slået mig ift. behandlingen af sygdomme…….

Prøv at nævn en sygdom, hvor man ikke kun behandler sygdommens symptomer, men rent faktisk gør den syge rask vha. behandlingen (her fratænker jeg operative indgreb og tænker på medicinsk behandling). Der er penicilin, som helt sikkert er en fantastisk opfindelse og jeg kan da også nævne et par andre præparater… Men f.eks. i behandlingen af diabetes og flere andre stofskiftelidelser, gigtsygdomme, knogleskørhed, psykiskelidelser m.fl. – der er behandlingen at lindre og fjerne/bedre symptomer, men sygdommenene kan ikke fjernes/kurreres.

Det er da tankevækkende, at man kun bevæger sig på overfladen og ikke stiller spørgsmålstegn, undres eller undersøger de bagvedliggende årsager. Det er der selvfølgelig også nogle mennesker (bl.a. forskere) der gør, men jeg oplever, at det ikke en er særlig udbredt at vælge denne tilgang. Hverken ift. sygdomme eller generelt i samfundet.

Næsten uanset hvor jeg kigger hen, så synes jeg, at det er det det samme billede. Vi bevæger os kun på overfladen – i vores relationer med andre mennesker (venner, bekendte og familie), på arbejdspladsen ift. vores kollegaer eller som ledere, i kommunikationen med vores børn osv. Mange skøjter hurtigt videre og er sjældent rigtig tilstede, siger ikke det de reelt mener, mærker ikke efter hvordan noget føles eller spørger ind til og lytter til andre. Vi løber videre efter det næste og det næste, noget nyt, nyere og helst det nyeste.

Hvis vi i stedet forsøgte at kigge lidt bagved det hele, så kunne det være at vi fik øje på noget, som ikke handlede om os selv. Hvordan er det nu med isbjerget – nå jo vi kan kun se toppen og ikke alt det der gemmer sig neden under. Men vi kunne jo tages snorkel og svømmefødder på og bevæge os ned under havoverfalden. Vil du med ud at svømme sammen med mig?

Pure love, Lina ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *