De sidste par uger har det føltes som om, jeg har været i frit fald. Der er sket så mange uforudsigelige ting i mit liv. Jeg befandt mig pludselig et sted, hvor jeg ikke kunne se mig selv i øjnene. Som om min egen dømmekraft var sat ud af spil, ift. hvad der var rigtig og forkert. Jeg var fyldt med frygt og turde ikke se sandheden og tingene i øjnene, fordi det var for svært og hårdt.

Som jeg tidligere har skrevet om, synes jeg det kan være rigtig svært at bede om hjælp. Men jeg synes selv, at jeg er blevet så meget bedre til det. Før i tiden ville jeg have holdt på, at jeg nok skulle klare (alle) tingene selv. Den leveregel og overbevisning kigger også frem igen, når jeg har det svært og udfordringerne melder sig.

Men igennem årene hvor jeg har udfoldet og åbnet mit hjerte, så har jeg også fundet mere og mere tryghed ved og tiltro til andre mennesker. Især på hjertevejlederuddannelsen har jeg været udfordret og her opdagede og lærte jeg bl.a., hvor udfordret jeg var i mine relationer med mennesker.

Jeg ved nu og kan mærke dybt i mit hjerte, at vi alle er forbundet og føler mig aldrig alene mere. Det er ikke det samme som, at jeg ikke kan savne selskab eller mennesker, som jeg ikke har set i lang tid eller bare gerne vil bruge mere tid sammen med.

Der er en stor forskel for mig ift. at føle sig holdt eller holdt af. Før i tiden turde jeg ikke række ud – jeg frygtede at blive afvist og dermed ikke holdt af. I dag ved jeg og mærker tydeligt, at jeg kan læne mig (op af andre) og hele tiden føler jeg mig holdt og dermed også holdt af.

Uanset hvad der sker i mit liv eller hvor jeg befinder mig, så er der nogen og noget som holder mig. Jeg behøver end ikke gøre noget for det – har tillid, række ud og holder af mig selv. Det der før var så skræmmende, føles nu så indlysende og enkelt.

Du holder (af) dig, vi holder sammen alle sammen og det holder jeg rigtig meget af.

Pure love, Lina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *