Sidder på jobbet og kigger ud af vinduet. Et ældre ægtepar kommer gående og manden stopper op for at binde sit snørebånd, som er gået op. Han når nærmest ikke at bukke sig ned og starte på at snøre sin sko før konen bukker sig ned, læner sig ind foran ham og binder hans sko.

Som det naturligste i verden, for hende, er hun der for at hjælpe ham med det samme, uagtet at han end ikke har bedt hende om det.

Hvis det var mig og nogen gjorde sådan, så var det formentlig ikke endt kønt. Jeg var højest sandsynligt faret i flint og havde sagt fra overfor den, for mig, grænseoverskridende handling. Men jeg må desværre gribe i egen barm og indrømme, at jeg ofte selv kommer til uopfordret at “tilbyde” min hjælp  – især til min mand og mine børn.

Hvorfor handler vi anderledes overfor andre, end den måde, hvorpå vi selv gerne vil behandles?

Jeg har altid tænkt at ordsproget “du skal behandle andre som du selv vil behandles” er skruet lidt forkert sammen. For mig giver det mere mening at “du skal behandle andre, som de gerne vil behandles”….

På den måde oplever jeg, at der åbnes op for nysgerrigheden ift., hvad andre ønsker og hvordan deres verden ser ud. Man får ikke lige så nemt puttet sin egen virkelighedsopfattelse og forforståelse af ting nedover andre mennesker.

Så min opfordring til dig er at prøve at være lidt mere nysgerrig – bare i dag…..

Pure Love, Lina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *