Her er kommer lidt fra min hånd med en lidt anden indgangsvinkel end jeg tidligere har skrevet.

Min store/ældste og dejlige datter Laura sagde til mig: “Mor, du er er altså nødt til også at dele lidt om hvem du er og være lidt mere personlig. Det er jo ikke alle der læser med, som kender dig. Fortæl om hvordan det er at være mor til 4.”. Det prøver jeg så at gøre nu……

I mine teenager år var jeg super bange for alt hvad der havde med læger og hospitaler at gøre (kender du det Laura? 😉 Jeg skulle i hvert aldrig have børn….. Så sidder man nu her 40 år gammel og med 4 skønne børn i alderen 1-19 år. De 3 ældste Laura (19), Sarah (12) og Jonas (8) har sammen far. Jeg var sammen med deres far i 16 år og var da helt overbevist om, at det skulle jeg da være resten af livet. Men sådan endte det ikke.

For snart 3 år siden mødte jeg Thomas, som jeg nu har være gift med i 1 år. Sammen har vi Benjamin (1), som er Thomas første og som sagt mit 4. barn!

At være og blive mor er ikke noget, som jeg har haft så mange tanker eller drømme om. Det er bare ligesom kommet. En rolle og kraft som har udfoldet sig mere eller mindre af sig selv. Selve rollen som mor er faldet mig meget naturlig. Jeg har klare holdninger til, hvordan jeg udfylder den. Hvilket jeg, som du måske allerede har opdaget, i øvrigt har til rigtig mange ting – altså en mening om dem.

Jeg har altid holdt af familielivet og de traditioner, som man som familie opbygger og har taget rigtig mange med mig fra mit eget familieliv (fødselsdage, jul, ferier m.m.). Og der er også kommet en masse nye traditioner og ting til i årenes løb. Det har ikke været uden udfordringer at få det hele til at passe og hænge sammen med alles ønsker og behov, når man er en stor (og sammenbragt) familie.

For mig er det vigtigt, at der i familien både er plads til individualiteten, at man f.eks. dyrker den form for sport/fritidsinteresse, som man nu brænder for, men også fællesskabet. Det betyder bl.a., at børnene har hver deres sportsgren, som de dyrker fra 2-4 gange om ugen. Laura har været skøjteprinsesse, Sarah er hestepige og Jonas er fodbolddreng – hmmm hvad mon lille Benjamin kommer til at vælge?

Selv om vi er afsted til hver vores egne aktiviteter, så forsøger jeg at skabe plads til og prioritere fællesskabet højt. Jeg elsker f.eks. at lave mad og prøver at samle familie omkring aftensmåltiderne så mange dage om ugen som muligt i de uger vi har alle børnene hjemme (vi har en 7/7 ordning). Laura og hendes kæreste kommer gerne hjem og spiser søndagsmiddag sammen med os et par søndage om måneden. Så står den f.eks. gerne på flæskesteg, pulled pork eller hambrugerryg. Mors kødgryder kan heldigvis stadig væk trække hende hjem, nu hvor vi ikke ses så ofte fordi hun er flyttet hjemmefra.

Mange spørger mig og undres ofte over, hvordan vi får det hele til at hænge sammen. Nej, vi har ikke au pair eller anden for for hjælp i huset. Vi har (desværre) heller ikke bedsteforældre, der er i nærheden og kan hjælpe. Jeg er nok lidt af en koordineringens mester og med en god portion vilje, stædighed, kærlighed og positivisme, så lykkes det…. Men det er langt fra en let opgave med alle de krav, der stilles til en børnefamilie. Her kunne jeg godt rulle mig ud i en lang debat, men det vil jeg undlade for nu og lade det ligge til en anden god gang.

Kunne du li’ dette indlæg og har du har lyst til at høre mere om mig og min store, lille familie, så smid gerne en kommentar – spørgsmål af en hver art er altid velkomne.

Ønsker jer alle en rigtig god weekend.

Pure love, Lina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *