Her kommer lidt mere fra den personlige fyldepen om mig og min store lille familie.

Som jeg tidligere har fortalt har jeg 4 børn med 2 forskellige mænd. Skæbnen ville åbenbart at de ikke frivilligt ville forlade min krop nogen af dem….. Så jeg har 4 kejsersnit bag mig – alle i rygmarvbedøvelse, så jeg har været tilstede og vågen hver gang. Det er 4 helt forskellige oplevelser – lige så forskellige som almindelige fødsler kan være. Årsagen til at jeg har været nødt til at føde ved kejsersnit er formentlig en skævhed i mit bækken, men ingen har kunne bekræfte at det med sikkerhed er årsagen.

Lauras fødsel
Jeg var 21 år da jeg blev planlagt gravid med Laura. Havde en forfærdelig graviditet, hvor jeg tog alt for meget på, fik bækkenløsning og havde så  meget væske i benene at de lignende elefantben og jeg måtte låne min mands gummisko, for jeg kunne ikke passe mine egne sko. Fødslen gik på ingen måder som forventet. Efter næsten 2 døgn i fødsel og med masser af veer og vestorm pga. vedrop blev det kl. 21 om aftenen den 5. september (efter 2 timer med presseveer) besluttet, at jeg skulle have kejsersnit. Men pga. travlhed på operationsgangen måtte vi vente og kom afsted som de sidste, fordi Lauras hjertelyd ikke var påvirket af de mange timer i fødsel. Hun blev født den 6. september 1996 kl. 2.22. Jeg kunne have kvalt den jordemoder, som sagde til mig, efter hun havde informeret om, at kejsersnittet nu var bestilt, “du må gerne presse eller lade vær”. Hvem fanden kan lade vær med at presse i flere timer, når man først har presseveer! Laura havde det ikke så godt, da hun kom ud, så jeg fik kun lov til at se hendes lille ansigt. Så gik de med hende sammen med hendes far. Mens jeg lå der på operationsbordet og blev syet sammen kom en sygeplejerske og sagde, at de muligvis ville overflyttet Laura til børneafdelingen på Glostrup (jeg fødte på Herlev Hospital). Det skete heldigvis ikke, da hun rettede sig fint på ilt og i en varmekasse. 4 timer efter hun var blevet født kl. 6 om morgenen den 7. september 1996 holdt jeg hende for første gang i mine arme. Vi var indlagt i 5 dage, så havde jeg fået nok og ville hjem.

Sarahs fødsel
Der gik en del år før jeg blev gravid igen. Det var ikke meningen, at der skulle være så mange år imellem barn nr. 1 og 2. Men sådan ville skæbnen det åbenbart. Jeg var meget opsat på, at jeg skulle føde normalt denne gang. Det var et kæmpe nederlag for mig, at jeg ikke kunne føde selv. Selve fødselsoplevelsen var heller ikke ligefrem positiv, men jeg fik lagt en tryg og god plan om at føde selv og med lovning om, at skulle det mod forventning ende i kejsersnit, så ville jeg højest komme til at vente 30-45 min. efter beslutningen var truffet. Jeg havde en skøn graviditet og tog under 10 kg på. Om aftenen den 23. oktober 2003 fik jeg veer og ud på natten gik vandet. Veerne var ikke uudholdelige, så jeg holdt ud og ventede. Tog en del brusebad den nat. Om morgenen den 24. oktober 2003 blev Laura afleveret i skole og derefter kørte vi mod Glostrup Hospital. Alt så ud til at gå planmæssigt. Jeg udvidede mig stille og roligt, men i pauserne imellem veerne fik jeg mere og mere ondt. Det føltes som om nogen træk min mave fra hinanden indvendigt eller skar mig med en kniv. Til sidst skreg jeg af smerte. Ikke så meget pga. veerne, men fordi smerten ikke ophørte eller holdt pause. Jeg skreg så højt, at den jordemoderstuderende der var med til fødslen holdt sig for ørerne. Jeg blev vurderet af en læge – heldigvis den samme læge, som jeg havde lavet fødselsaftale med. Han vurderede, at det ikke var forsvarligt at lade fødslen fortsætte, fordi de var nervøse for ruptur – at livmoderen var sprød og skulle springe pga. sammenvoksninger fra det gamle kejsersnitar. Så det blev besluttet af jeg skulle have kejsersnit – igen. Jeg græd som pisket og tryglede dem om at måtte føde normalt. Jeg var rædselsslagen – pludselig væltede alle minderne fra Lauras fødsels frem. Heldigvis kunne de give mig noget medicin, som satte mine veer i stå. Dog kun for en periode. Men de var så gode til at berolige mig og der gik kun 30 min. før jeg lå på operationsbordet. Lægerne havde en del udfordringer og måtte bruge lang til på at skære mig op pga. alle sammenvoksningerne fra det gamle ar. Men det hele forløb stille og roligt og jeg fik Sarah op til mig med det samme efter hun var kommet ud. Men idyllen skulle ikke var ved. Sarah havde det fint, men det havde jeg ikke. Jeg fik blodtryksfald og var ved at besvime og forsvinde væk hele tiden. Jeg fik noget medicin og rettede mig efter noget tid, men for pokker hvor jeg frøs. Så meget at mine arme hoppede op og ned, som om jeg baskede med armene som vinger. Kunne slet ikke styre det.  De turde ikke flyttet mig fra operationsstuen før efter noget tid fordi jeg ikke var stabil. Jeg blev kørt på opvågningen og fik varmetæpper på min krop. Langsomt fik jeg det bedre. Vi var indlagt i 3 dage og havde et rigtig fint ophold på hospitalet. Ikke mindst fordi Sarahs faster var sygeplejerske på afdelingen hvor vi var indlagt.

Nå, det må være nok for i dag…… Fortsættelse følger selvfølgelig snarest med drengenes fødsler. Har du spørgsmål til en “garvet” kejserinde, så skriv endeligt.

See you soon, pure love

Lina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *