Klangmeditation

Klangmeditation

Bliv nulstillet, giv slip på stress og jag. Her skal du intet præstere, her er ingen krav eller praktiske opgaver du skal løse.

Vi starter med lidt lette udstræknings- og yogaøvelser for at komme ned i kroppen, væk fra hovedet og tankerne, så din krop og dit sind kan finde ro.

Læg eller sæt dig godt til rette. Gør dig klar til skøn lydhealing og guidet meditation. Nyd en helt unik form for ro og afstresning, hvor du bliver favnet og støttet af healende lyd fra klangskåle, vindspil samt andre meditative lydinstrumenter, der afbalancerer kroppens energier og afspænder nervesystemet, så tankerne går i stå, bliver flygtige og ubekymrede.

Klangskåle er et nænsomt, men samtidig kraftfuldt redskab, der skaber ro, klarhed, balance og nærvær - og har en gavnlig og forebyggende effekt i forhold til bl.a. stress. Lad din krop og dit sind hvile. Tag imod og giv dig hen. Lyden fra klangskålene bærer og holder dig - healer og genskaber balancen i dit indre og ydre.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage i en klangmeditation, andet end lyst og nysgerrighed. Alle er velkomne uanset om du har prøvet at meditere før eller er nybegynder. Der er yogamåtter, tæpper og puder til rådighed.

Holdene er små med maks. 6 deltagere, som giver mulighed for efterfølgende refleksion og dialog.
Aldersgruppe er minimum 18 år.

TILMELDING
Tilmelding foregår via den enkelte begivenhed på facebook samt via mobilepay til 28940442. (Skriv dato for arrangementet og deltagernavn. Du modtager en SMS som bekræftelse på din tilmelding.)

På facebook og i min aktivitetskalender kan du også finde oplysninger om tid og sted for afholdelse.

Skulle du være interesseret i at lægges hus til en klangmeditation eller få mig ud og afholde en meditation på din arbejdsplads eller i en forening, så er dette også en mulighed og du er meget velkommen til at kontakte mig for nærmere aftale.

Jeg glæder mig så meget til at se dig til en af mine klangmeditationer.